Rock, Paper, Sailboat (Schäre, Stein, Papier)


This post is dedicated to the Swedish way of mooring a boat in the archipelago that we have been practicing some times now.

Since we have left Stockholm behind and entered the Skärgård, a new world has opened up to us. Already in the St. Anna Skärgård and in Mälaren we have seen boats moored directly to a rock, but back then there were still many small harbours or simple piers to dock Desiree for the night, so we often preferred these more well known docking types.
But it was clear to us that we have to try out docking to the rocks out of curiosity and the fact that there will be places where this is the only option together with anchoring. Motivated to learn this new skill we left Stockholm and entered the archipelago.
We didn’t have to wait long and took the first opportunity the day after we left Stockholm, mooring to a rock at Träskö.

Already existing loops can get quite busy

We had already talked to several sailors to hear their tips and tricks, and this is how we decided to do the maneuver:
Roughly 2 boat lengths away from the selected rock we drop the back anchor which is in fact our main anchor just attached to a long rope. The rock is usually selected on three main critrias: wind direction (ideally from the front), depth in front of the rock (if the 2-meter line is within a meter or two from land we are usually happy) and the accessibility of the stone itself (can we jump off and walk on it or is it too steep?). Then we approach the rock as slowly as possible without drifting to the side with one person at the bow signaling the distance to the hard. When the gap between boat and rock is small enough the person at the bow climbs down and holds the bow in place while the other one is coming to the front and helps to fix the ropes.

Desiree on the rocks at Rödlöga

Every docking in this fashion is a little different regarding were we can tie the ropes to, sometimes we can use an already existing hook or we get creative and use a tree growing further in on land or metal nails that we hammer into a crack in the rock.
Although docking is always different, the result is always the same: an astonishing view on islands and a bay that we just entered minutes before, combined with a satisfaction that we are moored to a natural harbour which hasn’t been changed to make it suitable for boats. And some tiny worries that the wind could change or pick up during the night so that we would have to leave prematurely.
Then it’s time to cook, swim and sleep.

Petite and Desiree in the evening

By now we have docked like this a handful of times and feel more and more confident in this new sailing skill. Saving the harbour fee is also a quite nice side effect, so we are now always on the lookout for the next nice rock to dock at.

The current crew is happy because of the new caps, the saved money and many more things

Good night from Desiree,
Liv and Paul

, ,

Hey there! Feel free to leave us a reply to the post here in either English, Danish or German. We are always happy to hear from you 🙂

6 responses

  1. Arne Hyldekrog Avatar
    Arne Hyldekrog

    Hejsa besætningn på Desiree – tak for atter en dejlig beskrivelse af jeres oplevelser i den svenske skærgård – det er utroligt spændende at sejle mellem alle skærene – det giver en masse god navigation – vi nåede jo desværre “kun” at sejle i den vestlige del af skærgården – bare det at man kan “udpege” en ø og sige: her vil vi fortøjre, det er fascinerende.
    Kan huske vi blev lidt overrasket over hvor dybt der nogen gange kunne være når man skulle smide hækanker – det var med altid at have enden af fortøjningen fastgjort såman ikke mistede ankeret.
    Man lærte også hurtigt at se forskel på de enkelte klippetyper og om hvilke der gik lige ned og dem der strakte sig langt ud så det ikke var muligt at komme tæt nok på til fortøjning – findes der stadigvæk Soapmeyer på nogle at øerne (altså små tørklosetter som blev tømy engang imellem) ?
    Hyg jer.

    1. Liv Avatar
      Liv

      Hej Arne! Tak for din kommentar 🙂 Det er helt rigtigt, det er farligt ikke at have enden af ankerlinen bundet godt fast til båden – det kan hurtigt gå galt! Det er sket for os en håndfuld gange, at vi kaster ankeret og langsomt bevæger os hen mod klippen, bare for at blive stående 2-3 meter fra den – med en helt spændt ankerline. Så er det med at trække sig tilbage igen og prøve at trække den lidt længere næste gang, inden man kaster ankeret ud. De fleste svenskere har en rulle med 50m reb, men vi har kun ca 25m lige nu, måske er det lidt i underkanten. Men vi er ved at blive gode til at finde det rette tidspunkt afhængigt af dybden hen mod klippen 🙂
      Og yes, tørklosetterne er her endnu! På de fleste øer, hvor man kan lægge til direkte ved klipperne, findes der et toilet eller to.

  2. Twan Biemans Avatar

    Hey Desiree!

    I recognise to have to learn a new way of docking. And I use the same criteria like you do.

    Having to do it single-handed is an extra complication for me 😅

    But I learned a lot and I describe it in my blog on http://www.zeilbelevenissen.nl that will be published tomorrow, July 2nd!

    Fair winds from Norway,
    Twan!

    1. Liv Avatar
      Liv

      We have been talking about how to do it single-handed, it’s really not an easy task – will read your description now! 🙂

  3. Inge og Hans Erik Jørgensen Avatar

    Tillykke med jeres eventyrsrejse gennem den stockholmske skærgård med sommer, sol og passende vind.
    For 70 år siden oplevede Tommy også skærgården fra sin skønneste side mange gange ombord på en tremastet skonnert.
    Men en kold vintermåned på vej fra Finland mod skærgården og storm fra sydvest kan blive udfordrende. Og toplæsset med træstammer fra Finland blev det oven i købet til forlis, hvor både mandskab og skib dog overlevede! Skibet efter en tur på værft i skærgården!
    Lad solen, varme og god vind følge jer på hele jeres togt.
    Knus her fra.

    1. Liv Avatar
      Liv

      Hold da op, sikke en historie! Vi lærte også kræfterne at kende, der kan opstå heroppe – i foregårs oplevede vi efterdønningerne af et uvejr længere nordpå. Forudsigelsen sagde 15 knob og 1m bølge, men vi blev mødt med 22 knob og 2-3 meter bølge, det var helt vildt! Men Désirée surfede stilsikkert gennem bølgelandskabet, og med en fart på omkring 7 knob bragte hun os også hurtigst muligt frem til vores mål. Men man skal virkelig passe på! Dejligt at både besætning og båd kom godt igennem det dengang, det kunne sikkert være gået meget værre. Vi har desværre ikke set traditionsskibe, siden vi forlod Danmark – det må ellers være et imponerende syn med sådan en skonnert i skærgården!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *